Vi tolker Grundtvigs tanker om det unikke i mennesket på den måde, at vi skal tage udgangspunkt i hvert enkelt barn. Derfor skal børn mødes med accept af deres forskelligheder, og det kan resultere i at vi – i bestræbelsen på at ”behandle” alle ens – er nødt til at lave individuelle aftaler, når vi taler om barnets præstationer i såvel timerne på skolen, som ved lektielæsning i hjemmet. Lektielæsningen på vores skole er, som udgangspunkt, baseret på aftaler mellem barnet og den enkelte faglærer. Læreren vil, ved at følge elevens udvikling tæt, kunne afgøre, om det er hensigtsmæssigt, i forhold til et spring i en given faglig/teknisk indlæring, at tilbyde eleven mulighed for at træne faglige teknikker i hjemmet, gerne i samarbejde med barnets forældre. Ligeledes anskuer vi lektielæsning fra flere sider.

Grundlæggende ønsker vi, at elevernes indgang til hjemmearbejde skal foregå på en baggrund af lyst til læring, lyst til at gå i dybden med et emne/spørgsmål og dermed at lektielæsningen eller opgaveløsningen hjemme skal have et synligt formål – en funktionalitet. Der hvor lektielæsningen har et mere formelt udtryk, altså ved opgaveløsning med træning og opøvning af teknikker i de enkelte fag, søger vi at anskueliggøre opgaverne eller lektiernes formål, så hjemmearbejdet har et funktionelt sigte for eleven – et mål med anstrengelserne.

Det betyder i praksis, at vi, gennem skoleforløbet fra børnehaveklasse -9. klasse, gradvist øger brugen af hjemmearbejde således, at gradueringen af krav til den enkelte elev følger elevens udviklingstrin, så han bevarer lysten til fordybelse og teknisk træning i de enkelte fag.

Ligeledes betyder det, at læreren, evt. i samråd i teams og med udgangspunkt i de ovenstående betragtninger, afgør, om eleverne fra børnehaveklasse –1.klasse vil kunne bruge opgaveløsning, som begyndende hjemmearbejde, og om eleverne i 2.–3. klasse kan begynde at bruge opgaveløsning som defineret lektielæsning. Fra 4.–9. klasse vil der selvfølgelig forekomme fælles lektielæsning i de enkelte klasser, som forberedelse til timerne i skolen, men vi ser det også som en nødvendig forberedelse til at kunne deltage aktivt og medlevende i timerne. Ligeledes vil der forekomme forekomme afleveringsopgaver i diverse fag – igen et udtryk for, at eleven må træne færdigheder, teknikker og det personlige udtryk for at arbejde aktivt med at forbedre standpunkterne i de enkelte fag. Vi vil altid tilstræbe, at lektielæsning ikke kvæler lysten til at gå i skole, men at eleven udvikler en forståelse for, at lektier er en personlig indsats i arbejdet med at tilegne sig viden og færdigheder.