PRISER
Holstebro Friskole er en selvejende institution, som primært er finansieret ad to kanaler: Den månedlige forældrebetaling og et statstilskud.
Forældrebetalingen for friskolen (inklusiv søskenderabat) er som følger i skoleåret 2026/27: 2340 kr. pr. måned for ét barn 1775 kr. pr. måned for 2. barn 870 kr. pr. måned for 3. og efterfølgende børn.
Beløbet betales i 12 rater. Førskolegruppe 2026 følger Holstebro Kommunes takster. Juli er betalingsfri (gælder kun for førskolegruppen). ------- Der ydes søskenderabat, såfremt der går flere børn på friskolen, der har samme bopælsadresse. Børn af ikke-samlevende forældre med fælles forældremyndighed, som bor lige meget hos begge forældre, tælles som søskende hos den af forældrene, hvor de er tilmeldt folkeregistret. Ved udmeldelse betales skolepenge for løbende måned + en måned (fx ved udmeldelse/sidste skoledag 15. februar, betales også for marts måned). Dog kun løbende måned ved visitation til specialtilbud. En udmeldelse sker mundtligt til skoleleder med en efterfølgende skriftlig dokumentation til kontoret.
Forældrebetaling 2026 (finansår)
Forældrebetaling for børnehaven Klods Hans følger kommunens takster og er 2.323 kr. pr. måned (til og med april), og 2.186 kr.pr. måned fra maj måned. Beløbet er i 11 rater, juli er betalingsfri.
Du kan søge fripladstilskud én gang om året i august måned. Tilskuddet er baseret på din personlige indkomst. Du kan få meget mere at vide om fripladstilskud på friskolen eller ring på 97 40 42 11 --- STATSTILSKUD Statstilskuddet til friskolen, udgør en procentdel af det en almindelig folkeskoleelev koster på en normal skole af tilsvarende størrelse. Procentsatsen bliver reguleret af og til og ligger på 76 %. Det er altså billigere for staten at have elever i friskoler end på folkeskoler.